• Rederiet Norden må se overskud svinde ind efter rekordår

    来源: BDK Finans / 08 2月 2024 03:41:31   America/Chicago

    Efter rekordår i 2022 må det danske rederi D/S Norden se sit overskud skrumpe. Sidste år tjente rederiet 400 millioner dollar svarende til knap 2,8 milliarder kroner. Det viser årsregnskabet, som er blevet offentliggjort torsdag. I 2022 havde Norden et overskud på 5,2 milliarder kroner. Det var det største i selskabets 151 år lange historie. 2022 var præget af skyhøje fragtpriser, hvilket gav rederier store overskud på bundlinjen. Det danske rederi Mærsk, der er blandt verdens største, tjente i 2022 over 200 milliarder kroner. Det er det højeste overskud nogensinde i dansk erhvervshistorie. Ifølge Norden er 2023-resultatet det femtebedste i selskabets historie. Norden-aktien falder omkring ni procent kort efter 10.30. I regnskabet betegner ledelsen 2023 som et udfordrende år, fordi det var præget af usikkerhed som følge af en svagere global vækst og afvikling af flaskehalse i forsyningskæderne. Selskabet forventer, at usikkerheden fortsætter de kommende år. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/business/rederiet-norden-maa-se-overskud-svinde-ind-efter-rekordaar
分享